Magnus Lagabøters landslovUniversitetsforlaget, 1915 - 206 páginas |
Contenido
| 142 | |
| 143 | |
| 145 | |
| 146 | |
| 148 | |
| 149 | |
| 150 | |
| 151 | |
| 112 | |
| 119 | |
| 125 | |
| 127 | |
| 132 | |
| 133 | |
| 134 | |
| 135 | |
| 136 | |
| 137 | |
| 138 | |
| 139 | |
| 140 | |
| 141 | |
| 152 | |
| 153 | |
| 154 | |
| 155 | |
| 156 | |
| 157 | |
| 158 | |
| 160 | |
| 162 | |
| 163 | |
| 179 | |
| 183 | |
| 191 | |
| 197 | |
Otras ediciones - Ver todas
Términos y frases comunes
13 mark sølv aker eller eng arving avtale Berkeley Berkeley Berkeley bryter bufæ bære bønderne bøte gjalde baade CALIFORNIA LIBRARY derav dræper dør egte egtefødt Eidsivatings eier eiet ensed felag femtestevne Frostatinget frænder fuld fylke fæstet følger føre faar giftingsmanden gjerningsmanden gjæld gjærde gods Gulating halv mark sølv hende holdes hval imot jord jorddrotten Kilde kjøpe kongens ombudsmand kongsjord kræve kvinde lagadom lagmanden lagtinget land landnam landskyld landslov leding leiet leilændingen likesaa lovbok lovfæste lyrittered lægge løper løse løsøre Magnus Lagabøters mand medgift medmindre myndling mælt negte nævndemand nødsfald odel odelsjorder ombudsmand plog retsbot raad saket sakløs saksøkeren samfædre sammødre sier skib skifte skjelrike skjønsomme mænds takst slikt stevne styrmanden sverge sysselmanden sælge sætte søke søksmaal sølv til kongen søn saaledes ting trænger tylvtered UNIVERSITY OF CALIFORNIA utlæg vergeren vidner øre sølv ører ørtuger og 13 aabyrgd aaverket aaverksboten Кар
Pasajes populares
Página 54 - Forordning saaledis: at saa snart de hafde faait mad, skulle de gifue deris knifue fra sig til een visse persoen, huilket paabud hafuer hiolpet mange menniskers Lif, mens nu begynder de at bære een forborgen Knif hos sig endten udi strømpen, eller buxerne, saa at om deris rette Knifue blifver dennem fratagen, saa hafuer de denne i behold, huilket sckalcke*greb, hafuer i disse aaringer forvoldet mange drab udi Augde sidens Laugstoel...
Página 23 - ... hellige kong Olav først satte og andre hans rette efterkommere nu har samtykket mellem kongen og landets indbyggere, med begges samtykke og efter gode mænds raad forbedre dem efter den indsigt, Gud giver mig." Efter forordning af 1302 skulde hver af regjeringsraadets medlemmer aflægge følgende ed: „Paa det lægger jeg haand paa disse helligdomme og det kalder jeg Gud til vidne paa, at den rigsstyrelse, som jeg er sat til over Norges konges rige og hans skatlande, skal jeg tro og huld udføre,...
Página 79 - Ikke skal far eller mor bortgifte sin søn eller sin datter med større medgift end at like meget vilde komme paa deres lod, som er ugift, om arven da blev skiftet, medmindre de nærmeste arvinger samtykker. Men om medgiften er større, da utjevnes det, naar arven falder, saalangt arven rækker. Men om arven ikke rækker til, da skal hver som har faat mere end loven vidner, lægge fra sig til utjevning.
Página 22 - Det lover jeg Gud og hans hellige mænd og dette hans folk, som jeg uværdig er sat over, at jeg skal holde de kristne love, som den hellige kong Olav først satte og andre hans rette efterkommere nu har samtykket mellem kongen og landets indbyggere, med begges samtykke og efter gode mænds raad forbedre dem efter den indsigt, Gud giver mig.
Página 78 - Men om en mand egter en kvinde efter ret landslov og gir hende tilgave og siden falder fra, da skal hun faa utbetalt sine ting og sin medgift av hans eget gods, saalangt det rækker. Men om det ikke rækker til, da skal arvingene ikke betale med sit gods ; ti ingen skal kjøpe sig kone med andres penger.
Página 78 - Det er den første arv, at egtefødte barn tar arv efter sin far og sin egtegifte mor efter Guds og menneskers lov, og den sønnesøn som er egtefødt og har egtefødt far, medmindre hans far før har faat hele sin arvelod, og arver dog sønnesøn før arven gaar til anden arv.
Página 84 - ... bok; da skal den, som ættleder, si saa : «Jeg ættleder denne mand til det gods, som jeg gir ham, til gjald (bøter) og til gave, til sess og til sæte og til al den ret som lovboken vidner og ættleding skal ha efter loven.
Página 94 - De gravøl som folk gjør, synes os er mere gjort til opsigt og frasagn end til sælebot for den avdøde, og derfor kundgjør vi alle, at det synes os bedre, at større almisse blir gjort for folks sjele. Men det forbyr vi, at der er noget slags fylderi, mens gravøllet holdes.
Página 73 - ... nogen mand om saadant felag. Men om de lægger felag paa anden maate, da skal det ikke holdes, selv om arvingen ikke kan eller ikke vil omstøte det ; ti loven omstøter det felag. 3. Nu er der intet felag mellem egtefællene, da skal den tilgave...
Página 150 - ... fra sig og ikke vil huse ham og han dør derav, den som vidnefast overføres slikt verk, hvad Gud bevare alle fra, da skal han bøte for den mand med fulde bøter til den dødes arving efter skjønsomme mænds vurdering efter sakens omstændigheter, og...